Bryllupsdag
Danske bryllupsdage
Der er rigtigt mange danske bryllupsdage, og de kommer her.
År | Festbogen | Blomsterhandlere | Guldsmede |
---|---|---|---|
1 | Papirbryllup | Papirbyllup | Rosenbryllup |
2 | Bomuldsbryllup | Bomuldsbryllup | Champagnebryllup |
2x | 1.000 dages bryllupsdag | ||
3 | Læderbryllup | Læderbryllup | Stjernebryllup |
4 | Blomsterbryllup | Blomsterbryllup | Hyacintbryllup |
5 | Træbryllup | Træbryllup | Træbryllup |
6 | Sukkerbryllup | Sukkerbryllup | Konvalbryllup |
6¼ | Solbryllup | ||
7 | Uldbryllup | Uldbyllup | Smaragdbryllup |
8 | Bronzebryllup | Bronzebryllup | Bronzebryllup |
9 | Pilbryllup | Pilbryllup | Stråbryllup |
10 | Tinbryllup | Tinbryllup | Tinbryllup |
11 | Ravbryllup | Stålbryllup | Ravbryllup |
12 | Silkebryllup | Silkebryllup | Messingbryllup |
12½ | Kobberbryllup | Kobberbryllup | Kobberbryllup |
13 | Kniplingebryllup | Kniplingebryllup | Rubinbryllup |
13x | 5.000 dages bryllupsdag | ||
14 | Elfenbensbryllup | Elfenbensbryllup | Elfenbensbryllup |
15 | Krystalbryllup | Krystalbryllup | Safirbryllup |
16 | Månebryllup | Månebryllup | |
17 | Ametystbryllup | Ametystbryllup | |
18 | Margueritbryllup | Margueritbryllup | |
19 | Granatbryllup | Granatbryllup | |
20 | Porcelænsbryllup | Porcelænsbryllup | Porcelænsbryllup |
21 | Turkisbryllup | Turkisbryllup | |
22 | Alliancebryllup | Alliancebryllup | |
23 | Tulipanbryllup | Tulipanbryllup | |
24 | Karatbryllup | Karatbryllup | |
25 | Sølvbryllup | Sølvbryllup | Sølvbryllup |
LÆR OM ANDRES SPØRGSMÅL OM BRYLLUP OG VIELSE:
Bryllupskagen
Spørgsmål: Hvilke traditioner er der ved udskæring af bryllupskagen? Er der symbolik ift. hvem der har hånden øverst, når brudeparret skærer kage?
Gaver til guldbryllup
Spørgsmål: Hvornår overbringer man gaven fra børn og børnebørn til et guldbryllup? Er det om morgen eller til middagen om aftenen?
Aflevering af brudebuketten
Spørgsmål: Hvem afleverer brudebuketten? Er det hendes far som skal tage den med til hende, eller skal gommen skal tage den med i kirken og lægge den i våbenhuset?
Sølvbryllups skjold
Spørgsmål: Er der en tradition med selve sølvbryllups skjoldet, farve og form?Jeg skal lave et sølvbryllupsskjold, og på Fyn holder de meget på traditioner med hensyn til æresport og opstilling?
År | Festbogen | Blomsterhandlere | Guldsmede |
---|---|---|---|
27x | 10.000 dages bryllupsdag | ||
30 | Perlebryllup | Perlebryllup | Perlebryllup |
35 | Koralbryllup | Koralbryllup | |
37½ | Elektronbryllup | ||
40 | Rubinbryllup | Rubinbryllup | Kniplingebryllup |
45 | Safirbryllup | Safirbryllup | Krystalbryllup |
50 | Guldbryllup | Guldbryllup | Guldbryllup |
55 | Smaragdbryllup | Smaragdbryllup | Uldbryllup |
60 | Diamantbryllup | Diamantbryllup | Diamantbryllup |
65 | Krondiamantbryllup | Krondiamantbryllup | Krondiamantbryllup |
68x | 25.000 dages bryllupsdag | ||
70 | Jernbryllup | Jernbryllup | Jern-/Platinbryllup |
75 | Stålbryllup | Atombryllup | Kronjuvel-/Stålbryllup |
80 | Egebryllup | ||
90 | Granitbryllup |
Tilføjelser til de danske bryllupsdage
Ud over at kombinere alle de traditionelle danske bryllupsdages navne på Festbogens liste, er der tilføjet 6¼ og 37½ år bryllupsdag, som af flere har været efterspurgt.
37½ år er på flere svenske bryllupssider benævnt Elektronbryllup, hvilket er et udmærket udgangspunkt.
6¼ er brugt på både tyske og østrigske sider med navne (Hammel- og Zinn-) der ikke umiddelbart kan anvendes, og derfor bruger vi Solbryllup. Vi er halvvejs til kobberbryllup og familien har ofte en meget travl og hektisk hverdag med at få arbejde og børn til at fungere – hvilket kan stresse. Parret trænger virkelig til en pause. Hvad kan gavne ægteskabet bedre end en solferie – kun for forældrene!
Der er også tilføjet muligheden for at fejre 1.000 dages bryllup mv. Har man lyst til lidt ekstra familie- eller vennefest er der mange muligheder med en decimalfest. Der er altid noget der er rundt: minutter, uger, måneder etc.
Kongehusets lykønskninger
Kongehuset sender en lykønskning til 60 års (diamantbryllup), 65 års (krondiamantbryllup), 70 års (jernbryllup) og 75 års (stålbryllup) bryllupsdage.
Det er ikke nødvendigt som tidligere, at henvende sig til Folkeregistret. Kabinetssekretariatets bliver automatisk informeret om mærkedagen.